FIF KLUBMESTERSKAB 2021 

Lørdag den 2. oktober er det tid til det årlige klubmesterskab for mini-, børne- og ungdomsatleter i alderen 6-19 år. Her skal vi have en rigtig hyggelig dag på tværs af hold og årgange, og selvfølgelig også have kåret årets klubmestre i mangekamp. 

Klubmesterskabet er en trekamp med et løb, et kast og et spring til alle. Man skruer selv sin trekamp sammen ud fra nedenstående muligheder, hvor (de ældre) deltagere vælger mellem ét af to løb (sprint eller kort mellemdistance), ét af to kast (kuglestød eller spydkast) og ét af to spring (længde- eller højdespring). De yngste, som endnu ikke er blevet introduceret for helt så mange discipliner, vælger primært løbets længde.

Mere specifikt bliver valgmulighederne disse: 

6-7 år (årgang 2014 og 2015)

40 eller 400 m

Længdespring

Kuglestød

8-9 år (årgang 2012 og 2013)

40 eller 400 m

Længdespring

Kuglestød

10-11 år (årgang 2010 og 2011)

60 eller 400 m

Længdespring eller højdespring

Kuglestød

12-13 år (årgang 2008 og 2009)

80 eller 600 m

Længdespring eller højdespring

Kuglestød eller spydkast

14-15 år (årgang 2006 og 2007)

16-17 år (årgang 2004 og 2005)

18-19 år (årgang 2002 og 2003)

100 eller 800 m

Længdespring eller højdespring

Kuglestød eller spydkast

Pointtildeling efter ungdomspointtabellen: http://dansk-atletik.dk/media/1234044/ungdomspoint.pdf
Klubmester bliver den atlet, der – i sin aldersgruppe – har opnået flest point på tværs af sine tre discipliner (ét løb, ét spring, ét kast). Der gives ligeledes medaljer til nr. 2 og 3 i den samlede mangekampskonkurrence. 

Tilmeldingsfristen til klubmesterskabet er onsdag den 22. september. Eftertilmelding kan kun ske, såfremt der er plads i den enkelte aldersgruppe, og det vil i givet fald blive i de discipliner, hvor der er færrest deltagere. 

Eventuelle coronaforholdsregler vil blive annonceret, når disse kendes. 
Vi glæder os til at se alle klubbens dygtige, seje og skønne børne- og ungdomsatleter - og jeres familier - til en hyggelig og aktiv dag!
 
Bedste hilsner 
Stævne- og ungdomsudvalget
 

TIDSSEMA 

DOMMERFORDELING inklusive forældreopgaver 

START- OG RESULTATLISTER - vil også være at finde i Roster appen. 

Pointfordeling for trekampen findes i denne fil.