FIF LØB Hold 7 (Begynder-/skadeshold)

Mandags- og torsdagstræning kl. 17:30

Er du interesseret i at komme i gang med at løbe, eller er du skadet løber, og har behov for at komme stille og roligt i gang igen? Så er hold 7 et hold for dig!

På holdet har vi fokus på at komme i gang med løb, så der er ikke noget krav til at du er i en bestemt form eller kan løbe et bestemt antal kilometer, så længe at du som minimum har lysten til at løbe og har lyst til at forbedre din løbeteknik, så er der en plads til dig på holdet.

På holdet har vi meget fokus på korrekt løbeteknik, styrketrænings øvelser, som kan optimere din krop til at blive klar til at blive løber (igen) samt forebyggelse af skader - alt dette vil blive gjort i tæt samarbejde med klubbens fysioterapeut

Jeg vil som træner med glæde hjælpe dig i gang med at få en passion for løb og gøre mit for at få en individuel udvikling - både på hastighed og distance.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os rigtig meget til at se dig i klubben.

Træningssteder: Frederiksberg Stadion, Grøndalsparken, nærområdet omkring Frederiksberg Stadion.

Har du spørgsmål, kan du skrive til os på fifmotionist@gmail.com