Sommeratletik for de 10-13-årige
En aktiv og super hyggelig uge for nye og erfarne atleter fra årgang 2007, 2008, 2009 og 2010.
 

Afholdes i 2020 i uge 32
Har du også set OL, VM eller andre store atletikstævner i fjernsynet? Kunne du tænke dig at se, hvor langt du kan springe, blive god til at kaste med spyd eller løbe hurtigt på en 100 meter? Så skal du da med på vores atletikcamp i sommerferien!

Det er en uge med sjov og leg, hvor det sociale går hånd i hånd med fysisk og teknisk træning. Du kommer til at prøve mange af atletikkens spændende og udfordrende discipliner, krydret med forskellige lege og boldspil. Vi lover, at du er både glad og træt, når du går hjem.

Instruktørerne på vores atletikcamps er alle selv aktive atletikudøvere og træner til dagligt Frederiksberg IF Atletiks børnehold.

Alle børn mellem 10 og 13 år kan deltage (2020: årgang 2007–2010). Du er meget velkommen, uanset om du allerede går til atletik eller om du er ny til sporten og blot har lyst til at prøve, hvad den går ud på. Også, hvis du ikke i forvejen er FIF-medlem.

Sommeratletik foregår mandag til fredag 9.30-15.00 på Frederiksberg Stadion, Sønderjyllands Alle 6, 2000 Frederiksberg.  I år der der plads til 40 glade atleter. Vi forventer at opdele jer i mindre grupper til træningen, så vi kan overholde de gældende regler ifm. covid-19.

Alle deltagere får bl.a.

  • Svedig og sjov træning fra mandag til fredag
  • Sommeratletik t-shirt
  • Drikkedunk
  • Frugt og saft efter træning hver dag
  • Masser af sjove oplevelser og nye venner
  • Diplom med dine atletikresultater fra det afsluttende mini-OL

Det eneste, du skal medbringe hjemmefra, er godt humør, masser af energi og lyst til at lave atletik, madpakke til frokost, løbesko og tøj, der passer til vejret. Vi træner ude uanset vind og vejr.

OBS: Ændringer i program og setup kan forekomme, så vi sikrer, at vi lever op til regler om forsamling, afstand, specifikke restriktioner omkring disciplinerne m.v.
Tilmelding foregår via websitet her. Eksisterende medlemmer skal logge ind med deres brugerprofil. Sommeratleter, der ikke er FIF'ere i forvejen, skal først oprette en profil (med kontaktoplysninger og fødselsdato).

Har du spørgsmål om FIF's sommeratletik, kan du skrive til Stævne- og ungdomsudvalget på FIFungdomsudvalg@gmail.com