FIF LØB Hold 1



FIF Tæsker km april 2024_8.jpg

Hvem er Hold 1?

På hold 1 fokuserer vi på både det sportslige og det sociale – men der skal ikke være tvivl om at vi kommer for at løbe. I perioder af året vil vi have fokus rettet mod et bestemt løb, eksempelvis Københavns Marathon i Maj eller CPH Half i September. I vinterhalvåret er fokus primært på forbedring af grundform og velvære ved at løbe i selskab med gode løbevenner.  

Ugeprogrammet vil som regel have følgende indhold: 

Mandag: Intervaltræning – alt fra 200m til 1.500m intervaller, som typisk løbes i byens grønne omgivelser. Inklusive opvarmning, transport og afjog løbes der i alt 12-14 km. 

Torsdag: Tempoture – en længere løbetur med indlagte tre-fire tempoture på alt mellem 1.000 og 3.000m. Inklusive opvarmning, almindeligt løbi transporttempo og afjog løbes der i alt 16-20km (oftest omkring 16)

Lørdag : Her er det den ugentlige lange og lidt langsommere tur i tempo 5:15 og 17-22 km. 






Jeg hedder Steven og har løbet i FIF siden 2024. Siden 2025 har jeg været træner for Hold 1, og det har været fantastisk at få lov til at være en del af både den strukturerede træning og det sociale fællesskab i klubben.

Jeg begyndte at løbe for fem år siden, fordi jeg gerne ville konkurrere og sparre med kollegaer og venner. Løb gav mig hurtigt en følelse af fremgang og glæden ved at sætte mål og se resultater. Mine yndlingsdistancer er halvmaraton og 5 km – de er hurtige, krævende og forlader aldrig fokus, men de er samtidig hurtigt overstået.

Som træner lægger jeg vægt på, at vi træner med struktur og målrettet fokus, samtidig med at vi prioriterer det sociale under og efter vores løbeture. Jeg elsker, hvordan vi gennem løb både kan presse hinandens grænser og have gode samtaler undervejs. 

Hvis du vil være med på et hold, hvor fællesskabet og målrettet træning er i centrum, så kom og løb med os i FIF – vi glæder os til at få dig med på holdet!





Nyheder

Vores sponsorer