Medlemstilbud



Via gode samarbejdspartnere har vi forskellige medlemstilbud til klubbens medlemmer og frivillige. Vi er meget glade for den støtte og de engagement, vores samarbejdspartnere viser i Frederiksberg IF. Stor tak for det

Også tak til jer, der støtter dem, som bakker op om os og om atletikken. 



Har du eller din virksomhed lyst til at blive samarbejdsparter og være en del af Frederiksberg IF, så kontakt os her:

Bliv samarbejdspartner eller sponsor for Frederiksberg IF.



Medlemsntilbud fra samarbejdspartnere



Løberen

Vores samarbejdspartner LØBEREN tilbyder 20% rabat* på løbesko og løbetøj til medlemmer af Frederiksberg IF. Rabatten kan benyttes både ved køb i de fysiske butikker og online på www.loberen.dk. 

Anvend koden #FIFatletik for at få din medlemsrabat, sideløbende med den gode service og professionelle vejledning, som LØBEREN også er garant for. 

*rabatten gælder ikke på elektronik, gavekort, energiprodukter og i forvejen nedsatte varer. 


NB: Rabatten på 20% er også gældende for køb af vores træningskollektion. Den er fratrukket de priser, du ser i bestillingsdokumentet. 





Globalsport 

Svenske Globalsport tilbyder medlemmer af Frederiksberg IF 20% rabat på alle varer i butikken og på hjemmesiden, som ikke i forvejen er nedsat. Det gælder blandt andet specialsko til spring og kast, nye pigge til dine favoritsko og diverse atletikgrej og tøj. 

Du kan vælge at købe dine ting online til levering eller bede Leif om at tage din bestilling med til et af de danske stævner, hvor han også er at finde i løbet af både ude- og indesæson. Ved udvalgte stævner vil Globalsport desuden have særlige VIP-tilbud, som medlemmer kan benytte sig af, fx. op til 50 % rabat på pigge. 

Når du køber pig- eller specialsko hos Globalsport, støtter du samtidig Frederiksberg IF med et gavekort på 50 svenske kroner, som foreningen kan købe atletikgrej for hos dem. 

Find Globalsport online på www.globalsport.se. Anfør i din eventuelle bestilling, at du er medlem af Frederiksberg IF, så både du og klubben får gavn af diverse rabataftaler. 




globalsport.png

SportsOsteopati & Fysioterapi

Medlemmer af Frederiksberg IF har mulighed for at få 15 % rabat på  behandling hos SportsOsteopati & Fysioterapi. Klinikken ligger på Hedebovej 2A i Hedehusene, lige ved stationen og med parkering ved døren. 

Indehaver Mette Kuhre er autoriseret osteopat og fysioterapeut med mange års erfaring i netop behandling af skader, smerter og andre fysiske udfordringer hos atleter og løbere. Mette, der selv har dyrket atletik i sine unge dage, tager rigtig god hånd om dig, hvis du siger, at du kommer fra Frederiksberg IF. Hun tilbyder efterfølgende at tage en snak med din træner for at give input omkring din daglige træning, hvis du ønsker det.

Book tid hos Mette online via www.sportsosteopati.dk. Skriv "Frederiksberg IF" i din booking.


sportsosteopati.jpg

KompletFysio - Fysioterapi & Sportsklinik

KompletFysio på Sindshvilevej på Frederiksberg tilbyder 15 % rabat på behandling hos klinikkens fysioterapeuter, osteopater og gynobs-fysioterapeuter og 20 % på massage hos fysioterapeutstuderende. Tilbuddet gælder aktive medlemmer af Frederiksberg IF samt trænere og frivillige.

KompletFysio består af et større team af behandlere med forskellige faglige kompetencer, som du kan gøre brug af til alt fra vejledning og forebyggelse til behandling og skadeshåndtering. Du kan finde en oversigt over behandlerne på hjemmesiden www.kompletfysio.dk, hvor du også kan booke tid. Husk at anføre, at du kommer fra Frederiksberg IF. 



KompletFysio.jpg

Reumatologi og idrætsmedicin v/ speciallæge Lillian Tobin

Frederiksberg IF-atleter og løbere i alle aldre har gennem en årrække nydt godt af vores samarbejde med Ph.D og speciallæge i reumatologi og idrætsmedicin Lillan Tobin. Det gælder både undersøgelse, diagnostik og behandling af sportsskader, ryg- muskel- og senelidelser. 

Uanset om du er nyskadet eller har døjet igennem længere tid, kan Lillan hjælpe med kvalificeret hjælp til diagnosticering og behandling. Hvis du har en henvisning til reumatolog fra din praktiserende læge, vil konsultationen kunne klares via det offentlige sundhedssystem. I andre tilfælde kan den dækkes af privat sundhedsforsikring. 

Læs mere og book tid via hjemmesiden www.sports-skader.dk.






OK Benzin


Via vores sponsoraftale med OK kan du også støtte Frederiksberg IF, hver gang du tanker bilen.

Du støtter klubben med 5 øre/liter – uanset om du bestiller et OK Benzinkort eller betaler med OK-appen. Bedst af alt, så betaler du ikke selv noget. Det er OK Benzin, der donerer hele beløbet. 

Når nye kunder har tanket 500 liter indenfor et år, får Frederiksberg IF en ekstra bonus på 200 kr. 

Bestil et OK Benzinkort på www.ok.dk/lokalsporten.

Hvis du heller vil tanke via OK-appen, kan du finde den i App Store eller Google Play.


1713533129411.png





Nyheder


Vores sponsorer