FIFs herre var i ilden den 30. Maj. Holbæk stadion lagde rammen om holdmatchen og på trods af lidt regn i løbet af dagen klarede vejret op inden starten lød. 58.77 sekunder efter starten havde Mathias A. Olsen allerede sikret FIF de første 8 point, da han i sikker stil vandt 400m hæk.

Dette blev fulgt op af en lang række flotte præstationer. En af disse stod Felipe Bahamondes for, da han gjorde flot comeback på 400m og vandt i tiden 52.10s. Vanen tro stod klubveteranen Christoffer Holst Hahn for en ren kaskade af point med disciplin-sejr i stangspring, samt en andenplads i diskoskast og en tredjeplads i højdespring. Alexander Dautel, der til daglig træner løbehold 5 imponerede ligeledes, da han vandt 5000m på 15 min og 31 sekunder.

Alle gav, hvad de havde for holdet og da pointene blev talt op rakte det til en andenplads. Finalen afholdes i september, datoen er i skrivende stund ikke fastsat, og gælder oprykning til elitedivision.

Nyheder

Vores sponsorer