Villads er klar til EM U20 og Jonas til World University Games

Villads Fredsted Andersen er klar til EM U20

Villads (2006) klarede under stor jubel på hele Frederiksberg stadion 400 m kvalifikationskravet, da han til vores eget Eurotrackstævne den 1. juni løb 47.70 på distancen.


Det giver Villads god tid til at forberede sig frem mod mesterskabet, som løber af staben i Tampere, Finland den 7. - 10. august. 

Stort tillykke med kvalifikationen til Villads og coach Poul.

Endelig udtagelse til EM U20 sker 28. juli. 


Jonas Nøhr Bertelsen skal til World University Games

Når World University Games afvikles i Bochum i Tyskland i juli, er Jonas Nøhr Bertelsen med i de danske farver. 
Jonas (2000) skal løbe indledende 1500 m den 22. juli. Det bliver hans første løb for landsholdet, hvilket i sig selv gør det til en kæmpe oplevelse for både ham og FIF. Udover Jonas vil der være 8.500 andre unge sportsudøvere fra 150 lande og 18 sportsgrene repræsenteret ved det, der betragtes som en form for OL for studerende.
Sådan en chance kommer ikke uden masser af hårdt og dedikeret forarbejde og træning. En del af Jonas’ forberedelser fandt sted i Kenya i vinters - en satsning og tur, der nu i den grad er med til at give pote. Kæmpe tillykke til Jonas, coach Claus og alle andre, der har haft en finger med i spillet


Nyheder

Vores sponsorer