[PDF-version]

Frederiksberg, den 27. oktober 2024

 

FIF ATLETIK OG MOTIONS NYE HOLDSTRUKTUR

 

Vores seneste omstrukturering af træningstilbuddene til vores ældste ungdom, senior og masters atleter (sidstnævnte af Dansk Atletik Forbund defineret som atleter over 30 år) har givet anledning til medieomtale. Noget af den har desværre været unuanceret og ikke faktuelt korrekt.

Vi har i klubben lavet en omstrukturering af vores atletikhold for ungdom og voksne, da vi som andre atletikforeninger har begrænsede trænerressourcer. Vi er samtidig i den heldige situation, at vi har mange dygtige, unge atleter, der rykker videre op i ungdoms- og seniorrækkerne, og trænerkræfterne måtte derfor fordeles på nye måder for at sikre kvaliteten for alle.

Med det nye setup har vores cheftræner et max på ti pladser på sit hold. De er blevet fordelt til de ti atleter, der ud fra en individuel vurdering har det største sportslige behov og potentiale, og som ud fra en helhedsvurdering bedst vil kunne bidrage til det sportslige og sociale fællesskab på holdet.

Den pågældende træningsgruppe har tidligere haft færre medlemmer, hvilket i en periode har givet andre medlemmer mulighed for at træne med. Den mulighed er der dog ikke længere, da de ti pladser i praksis end ikke dækker de reelle kandidater, som vi har i klubben til holdet. Derfor har nogen atleter, som aldrig formelt har gået på holdet, oplevet, at de har fået et andet træningstilbud hos klubbens øvrige kompetente trænerkræfter og klubkammerater. Dette drejer sig om atleter i 20’erne, 30’erne og en enkelt på 60 år – altså ikke en bestemt aldersgruppe.

De berørte atleter er blevet inviteret til møder både før og efter, at ændringerne er trådt i kraft, med henblik på dialog og afklaring af ønsker og behov. Den mulighed er vi glade for, at de fleste valgte at benytte sig af, og træningen er allerede godt i gang for dem på deres nye hold. Enkelte medlemmer ønskede ikke denne dialog, og det har naturligvis vanskeliggjort muligheden for at finde alternativer til dem eller komme misforståelser og faktuelle forkerte oplysninger til livs. Som forening kan vi naturligvis heller ikke diskutere individuelle medlemsforhold i medierne.

Vi er glade for interessen for FIF Atletik og Motion og uddyber gerne, hvad der måtte være behov for. Vi håber, at den nyvundne interesse også gælder alle foreningens dygtige trænerkompetencer (som vi i øvrigt fortsat ønsker os flere af), glade medlemmer, gode sammenhold og fine sportslige præstationer, lige som vi også håber på mediedækning af behovet for flere og bedre træningsfaciliteter til atletikken specifikt og sport generelt.  

 

På vegne af foreningen

FIF Atletik og Motions atletikudvalg og bestyrelsesformand


Berit ThordalNele Høgsbro
Else Marie LehmanPeter Gaarde
Erik FausagerUlrik Carstens

atletikudvalget@fifatletik.dk

Erik KoldKathrine Dahl Larsenmail@fifatletik.dk


Nyheder

Vores sponsorer