Styrketræning
Alle FIF LØB/FIF BIKE/FIF WALK medlemmer kan deltage, som en del af kontingentet - der er ikke mødepligt.
Træningen foregår hver tirsdag på to hold kl. 17.30-18.30 og 18.30-19.30 i Østsalen på Nordens Plads Skole på Frederiksberg.
På FIFs Facebook gruppe FIF Styrkehold https://www.facebook.com/groups/2014887105506698 slås tilmelding op på træningstiderne efter først til mølle princip.
*******
Vores fysioterapeut tilbyder et styrketræningsprogram, som forebygger skader og gør dig til en endnu bedre udøver i klubben.
Forskningen har gennem de seneste 10 år vist at styrketræning i høj grad kan hjælpe bl.a løbere på hhv. deres løbeøkonomi, samt nedbringe skadesfrekvensen - dette gælder også andre sportsgrene.
********
Dette tilbud kommer til at består af følgende:
Holdtræning, hvor der trænes generelle øvelser der skal forbedre jeres kapacitet. Herudover vil der være fokus på bevægelse og udspænding. Træningen er på individuelt niveau, hvorfor alle kan være med. Der vil under hele træningen blive vejledt, hvordan øvelserne udføres og blive motiveret til stabil progression.
Øvelserne udføres enten to og to sammen, således begge medlemmer er igang med forskellige øvelser samtidig eller individuelt en af gangen, hvor den anden støtter og hjælper den udøvende.