Klubmodul henter siden
Præmiefest for børn og ungdom 2023
Tilmeldingsfrist er overskredet

PRÆMIEFEST FOR BØRN OG UNGDOM 2023

    

Kære atleter, forældre og trænere

Søndag den 19. november afholder vi årets præmiefest på Tre Falke skolen (lige ved stadion), hvor vi fra kl. 14 og 2-3 timer frem ser tilbage på det seneste atletikår i klubbens ungdomsafdeling. Vi håber at se rigtig mange af jer. Forældre, søskende og bedsteforældre er meget velkomne.

I eftermiddagens løb tager vi en tur igennem de unge FIF'eres sæson, uddeler medaljer fra klubmesterskabet (guld, sølv, bronze) og diverse vandrepokaler (klubmesterskabspokaler og årets sprinter/springer/kaster/mellemdistanceløber) får nye, stolte ejere. Vi hylder også årets kammerat og årets fighter blandt deltagerne på mini-, børne- og U12-13-års hold. Endelig er der atletikmærker til de stævneaktive atleter, der har deltaget i minimum fire discipliner i sæsonens løb. 

Til præmiefesten vil der også være lodtrækning om små og større gaver blandt alle forhåndstilmeldte børne- og ungdomsmedlemmer. Man deltager automatisk, hvis man er tilmeldt før fristen fredag den 10. november.

Præmiefesten er selvfølgelig også lig med kage. Medbring derfor meget gerne (hjemmebagt eller -bragt) kage til kagebordet. Derudover vil der være der frugt, kaffe/te og sodavand ad libitum til både børn og voksne.

Vel mødt til en hyggelig eftermiddag i atletikåret 2023's tegn. 

Mange hilsner

Stævne- og ungdomsudvalget


Tilmeldte
71 /200
Tilmeldingsfrist
12.11.2023
Tidspunkt
19.11.2023 kl. 14.00 - 19.11.2023 kl. 16.30
Sted
Tre Falke Skolen
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'

Nyheder

Vores sponsorer