Sommeratletik for 8-9 og 10-13-årige
En aktiv og super hyggelig uge for nye og erfarne atleter
fra årgang 2010, 2011, 2012, 2013, 2014. 2015, 2016 og 2017
Uge 27/2025
Har du også set OL, VM eller andre store atletikstævner i fjernsynet? Kunne du tænke dig at se, hvor langt du selv kan springe, blive god til at kaste med spyd eller løbe hurtigt på en 100 meter? Så skal du da med på vores atletikcamp i sommerferien!
Det er en uge med sjov og leg, hvor det sociale går hånd i hånd med fysisk og teknisk træning. Du kommer til at prøve mange af atletikkens spændende og udfordrende discipliner, krydret med forskellige lege og boldspil. Vi lover, at du er både glad og træt, når du går hjem.
Instruktørerne på vores sommeratletikuger er alle selv erfarne atletikudøvere og trænere, som til dagligt tager sig godt af FIF Atletiks børne- og ungdomshold.
Alle børn mellem 8 og 13 år kan deltage (2025: årgang 2012-2017). Du er meget velkommen, uanset om du allerede går til atletik eller om du er ny til sporten og blot har lyst til at prøve, hvad den går ud på. Også, hvis du ikke i forvejen er FIF-medlem. Vi forventer bare, at du er klar på nogle lange, aktive dage, hvor du skal prøve kræfter med masser af forskellige discipliner, øvelser og lege.
Sommeratletik foregår mandag til fredag 9.30-15.00 på Frederiksberg Idrætspark, Sønderjyllands Alle 6, 2000 Frederiksberg.
Alle deltagere får bl.a.
- Svedig og sjov træning fra mandag til fredag
- Sommeratletik t-shirt* (ved tilmelding senest 1.6)
- Drikkedunk
- Frugt og saft efter træning hver dag
- Masser af sjove oplevelser og nye venner
- Gruppefoto og diplom med dine atletikresultater fra det afsluttende mini-OL
* Ved tilmelding efter 1. juni får man desværre ikke bluse med tryk. Størrelsen kan også blive en anden end ønsket.
Det eneste, du skal medbringe hjemmefra, er godt humør, masser af energi og lyst til at lave atletik, madpakke til frokost, løbesko og tøj, der passer til vejret. Vi træner ude uanset vind og vejr.
Yderligere information og dagsprogram fremsendes ca. en uge før opstart.