Klubmodul henter siden
Sommeratletik uge 32/2020
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
SOMMERATLETIK FOR ÅRGANG 2007, 2008, 2009 og 2010 I UGE 32
 
Har du også set OL, VM eller andre store atletikstævner i fjernsynet? Kunne du tænke dig at se, hvor langt du kan springe, blive god til at kaste med spyd eller løbe hurtigt på en 100 meter? Så skal du da med på vores atletikcamp i sommerferien!

Det er en uge med sjov og leg, hvor det sociale går hånd i hånd med fysisk og teknisk træning. Du kommer til at prøve mange af atletikkens spændende og udfordrende discipliner, krydret med forskellige lege og boldspil. Vi lover, at du er både glad og træt, når du går hjem.

Instruktørerne på vores atletikcamps er alle selv aktive atletikudøvere og træner til dagligt Frederiksberg IF Atletiks børnehold.

Alle børn mellem 10 og 13 år kan deltage (2020: årgang 2007, 2008, 2009 og 2010). Du er meget velkommen, uanset om du allerede går til atletik eller om du er ny til sporten og blot har lyst til at prøve, hvad den går ud på. Også, hvis du ikke i forvejen er FIF-medlem.

Sommeratletik foregår mandag til fredag 9.30-15.00 på Frederiksberg Stadion, Sønderjyllands Alle 6, 2000 Frederiksberg. 

Alle deltagere får bl.a.

  • Svedig og sjov træning fra mandag til fredag kl. 9.30-15 hver dag
  • Sommeratletik t-shirt
  • Drikkedunk
  • Frugt og saft efter træning hver dag
  • Masser af sjove oplevelser og nye venner
  • Diplom med dine atletikresultater fra det afsluttende mini-OL

Det eneste, du skal medbringe hjemmefra, er godt humør, masser af energi og lyst til at lave atletik, madpakke til frokost, løbesko og tøj, der passer til vejret. Vi træner ude uanset vind og vejr.

Tilmeldte
0 /36
Tilmeldingsfrist
26.07.2020
Tidspunkt
03.08.2020 kl. 09.30 - 07.08.2020 kl. 15.00
Sted
Frederiksberg Stadion, Sønderjyllands Alle 6, Frederiksberg
Pris
750,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'