FIF Årets Ungdom – Sprint ("Årets Sprinter")
- ”Årets Ungdom – Sprint” tildes den ungdomsatlet, som på tværs af tre spritdistancer i sæsonens løb har opnået flest point efter DAF’s ungdomspointtabeller.
- Distancerne, der kigges på, er 40, 50, 60, 80, 100, 200 og 300 m og for 16-19-årige 400 m.
FIF Årets Ungdom – Spring ("Årets Springer")
- ”Årets Ungdom – Sprint” tildes den ungdomsatlet, som på tværs af to springdiscipliner i sæsonens løb har opnået flest point efter DAF’s ungdomspointtabeller.
- Disciplinerne, der indgår i vurderingen, er længdespring, højdespring, trespring og stangspring.
FIF Årets Ungdom – Kast ("Årets Kaster")
- ”Årets Ungdom – Kast” tildes den ungdomsatlet, som på tværs af tre kastediscipliner i sæsonens løb har opnået flest point efter DAF’s ungdomspointtabeller.
- Disciplinerne, der indgår i vurderingen, er kuglestød, spydkast, diskos, hammerkast og vægtkast.
FIF Årets Ungdom – mellem-/langdistance ("Årets mellem-/langdistanceløber")
- ”Årets Ungdom – Mellem/lang” tildes den ungdomsatlet, som på tværs af to mellem-/langdistance discipliner i sæsonens løb har opnået flest point efter DAF’s ungdomspointtabeller.
- Disciplinerne, der indgår i vurderingen, er 600 m (de yngste), 800 m, 1000 m, 1500 m, 3000 m og 5000 m.
Årets Fund
- ”Årets Fund” tildeles en atlet, der har udvist en ekstraordinær fremgang i form af forbedrede resultater og flot placering på ranglisten for sin aldersgruppe.
- Den kan også tildeles en atlet, der er kommet ind i klubben i sæsonens løb og i den periode har vist en særlig udvikling og skaffet flotte resultater og medaljer til klubben.
Årets FIF Top 10
- Årets FIF Top 10 er en liste over de ungdomsatleter, som har leveret sæsonens bedste resultater.
- I beregningen indgår det resultat, som i årets løb har givet atleten flest point efter DAF’s ungdomspointtabeller.
- Der gives tillæg for stævneaktivitet, opnåede klubrekorder og placering på de danske ranglister det pågældende år:
Stævneaktivitet (*udestævner) | 1 – 5 stævner*: Tillæg på 5 % 6-10 stævner*: Tillæg på 10 % Mere end 6 stævner*: Tillæg på 15 % |
Klubrekorder | 1 – 3 klubrekorder: Tillæg på 3 % 4 – 6 klubrekorder: Tillæg på 6 % Mere end 6 klubrekorder: Tillæg på 9 % |
Ranglisteplacering (den danske udendørsrangliste) | Nr. 1: Tillæg på 6 % Nr. 2: Tillæg på 5 % Nr. 3: Tillæg på 4 % Nr. 4: Tillæg på 3 % Nr. 5: Tillæg på 2 % Nr. 6: Tillæg på 1 % (Max tillæg for fem øvelser) |
Årets Top 10 er for atleter 14-19 år, da der fra DAF’s side ikke laves statistik for atleter på 13 og yngre.
Årets Kammerat
- ”Årets Kammerat” tildeles en atlet, der er en særlig god kammerat, er rigtig god til at heppe på andre, er i godt humør til træning og hjælpsom over for holdkammerater og trænere. Det kan også være en atlet, der har ”taget en for holdet” ved en holdkamp eller lignende.
- ”Årets Kammerat” tildeles holdvis på Mini 5-7 år, Maxi 8-9 år, Børn 10-11 år og Ungdom 12-13 år.
Årets Fighter
- ”Årets Fighter” tildeles en atlet, der er målrettet og flittig i sin træning, er en af dem, der altid dukker op uanset find, vejr og tidspunkt, eller kæmper videre, når det hele driller lidt. Det kan være en, der har givet den gas med halvkedelig skadestræning for at komme styrket tilbage på den anden side. Eller en, der har overvundet sig selv og kastet sig ud i en disciplin, der er lidt svær og grænseoverskridende.
- ”Årets Kammerat” tildeles holdvis på Mini 5-7 år, Maxi 8-9 år, Børn 10-11 år og Ungdom 12-13 år.
Årets Frivillig
- ”Årets Frivillig” tildeles en eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for stævne- og ungdomsområdet i årets løb. Det kan fx være som dommer eller anden hjælper ved stævnerne, som chauffør og indkøber ved klubturene eller i det daglige udvalgsarbejde.
Atletikmærke
Der uddeles atletikmærker i seks aldersklasser:
Til 9 år: Rødt emblem
10-11 år: Rødt emblem
12-13 år: Blåt emblem
14-15 år: Grønt emblem
16-17 år: Hvidt emblem
18-19 år: Hvidt emblem
For at få et atletikmærke skal en atlet have gennemført 3-4 forskellige discipliner i sæsonens løb. De behøver ikke at være gennemført ved samme stævne. Konkurrencerne kan være gennemført både i inde- og i udesæsonen, bare stævnet er anmeldt og godkendt af DAF.
Til 9 år: Et løb, et kast, et spring samt en valgfri disciplin (fire discipliner i alt)
10-11 år: Et løb, et kast, et spring samt en valgfri disciplin (fire discipliner i alt)
12-13 år: Et løb, et kast, et spring samt en valgfri disciplin (fire discipliner i alt)
14-15 år: Et løb, et kast, et spring samt en valgfri disciplin (fire discipliner i alt)
16-17 år: Tre discipliner efter eget valg
18-19 år: Tre discipliner efter eget valg
Alt efter opnået antal point i de 3-4 discipliner, gives atletikmærket i bronze, sølv eller guld. Hvert niveau kræver, at følgende pointsum er opnået:
| Bronze | Sølv | Guld |
Til 9 år | 1000 | 2400 | 3600 |
10 år | 1000 | 2300 | 3500 |
11 år | 1000 | 2400 | 3600 |
12 år | 1000 | 2000 | 3000 |
13 år | 1100 | 2200 | 3200 |
14 år | 1000 | 2000 | 2800 |
15 år | 1100 | 2200 | 3000 |
16 år | 825 | 1725 | 2325 |
17 år | 825 | 1800 | 2400 |
18 år | 825 | 1900 | 2500 |
Pointene tildeles efter DAF’s ungdomspointtabeller.