Senior Elite sprint/spring
I sommerhalvåret er det primært på Frederiksberg Idrætspark, hvor atleterne i sprint- og springgruppen slår deres folder. I vintermånederne foregår træningen også indendørs i Trefalkehallen og styrkelokalet, mens også Søndermarken bruges.
Træner Poul Beck står for træningen, der blandt andet består af teknisk træning, koordination, plyometri, intervaller og styrketræning, mens den også tager hensyn til den enkelte atlets specifikke behov. Der er mulighed for at blive trænet i sprintdistancer, længde, højde, trespring og hækkeløb.
Der er fine muligheder for at deltage i stævner både indendørs og udendørs, såvel som i indland og udland, da den målrettede træning er tilrettelagt udvalgte stævner. Derudover er det også muligt at deltage i træningslejre.
Gruppen består af ambitiøse atleter i alle aldre, og der forventes, at du allerede har erfaring inden for atletikverdenen, da træningen er specifik og krævende.
Dynamikken og sammenholdet i gruppen forstærkes af sociale arrangementer som fællesspisning og julefrokoster.
Træningstid og lokation
Sommersæson - Udendørs (uge 16 til uge 42 2023)
Mandag kl. 17:30-19:00 på Frederiksberg Idrætspark - Sønderjyllands Allé 6.
Torsdag kl. 17:30-19:00 på Frederiksberg Idrætspark - Sønderjyllands Allé 6.
Vintersæson - Indendørs (uge 43/2023 til uge 14/2024)
Mandag kl. 17:00-19:00 i Styrkerummet på Frederiksberg Idrætspark - Sønderjyllands Allé 6.
Tirsdag kl. 17:15-19:00 udendørs på Frederiksberg Idrætspark - Sønderjyllands Allé 6.
Torsdag kl. 17:15-19:30 udendørs på Frederiksberg Idrætspark - Sønderjyllands Allé 6.
Fredag kl. 17:30-19:30 udendørs på Frederiksberg Idrætspark - Sønderjyllands Allé 6. (Fælles styrketræning uden trænerdeltagelse)
Lørdag kl. 10:30-12:30 udendørs på Frederiksberg Idrætspark - Sønderjyllands Allé 6.
Trænere
Kontakt
Poul Beck - haekmedbeck@gmail.com