FIF Atletik & Motion - Samarbejdspartner

                                                                                                                   

KAISER SPORT & ORTOPÆDI 

FIF har aftale med Kaiser Sport & Ortopædi for medlemskøb af sko, tøj, accessories, fysioterapibehandling og ortopædi.

FIF medlemmer tilbydes 20% rabat på alt, på nær elektroniske produkter.

Køb kan gøres ved personlig henvendelse på deres adresse på Frederikssundsvej 143, 2700 Brønshøj eller via deres webshop, som kan tilgås via nedenstående link;

KSO webshop: https://kaisersport.dk/forside-webshop (anvend rabatkode ved betaling: ksofriends20)

Tillige kan medlemmer booke tid til skokøb incl. løbetest på nedenstående link;

Book tid til skokøb: http://bit.ly/kso-booking


Læs mere om Kaiser Sport i nedenstående eller via link;

Kaiser Sport: https://kaisersport.dk 

Butik & Klinik under samme tag

Kaiser Sport & Ortopædi er en butik og klinik under samme tag. Vi arbejder konstant på at være de bedste til det vi laver.

I Kaiser Sport & Ortopædi er vi et tværfagligt team bestående af fysioterapeuter, bandagister, fysioterapeutiske løbeanalytiker, osteopater, diætist og et yderst erfarent butikspersonale. Vores hovedinteresse er at skabe et sundt bevægeapparatet hos os mennesker. Vi har en bred viden omkring kroppens bevægelser og belastningsmønstre.

I butikken er vores personale konstant under uddannelse i fodtøjets indflydelse på vores krops bevægelser og omvendt. De har tilgang til nyeste teknologi og besidder en stor erfaring til at afdække, hvad der sker i kroppen under bevægelse. Dette gælder alt fra løbesko og indendørssko til dagligdags gåsko og sandaler. Vi går meget op i den personlige kontakt. Derfor gennemgår alle besøgende kunder et kort personligt interview med det personale de møder. Her afklares den individuelle kundes udfordring og der bliver lagt en plan for, hvordan problemet skal løses.

På klinikken bruger vi den nyeste viden, behandlings- / undersøgelsesteknik og teknologi til at afdække, hvad der sker i kroppen under bevægelse. Vi har eget avancereret udstyr, produkter og værksted til bl.a. at konstruere individuelle ortopædiske fodindlæg, der kan afhjælpe fodrelaterede problematikker i kroppen.

Tilgangen til det individ vi står overfor, er meget funktionsorienteret og indlevende. Vi ønsker at hjælpe personen til at blive i sin aktivitet uden at belastninger i bevægeapparatet skal være en hindring. Dette er uanset personens aktivitetsniveau, alder eller køn. Vi vægter den professionelle sportsudøvers skader lige så højt, som den ældre med gang- og balanceproblemer i sin dagligdag, eller barnet med motoriske udfordringer.